Juleaftner som barn

Selvom det efterhånden er rigtig mange år siden, at jeg var barn, står juleaftnerne stadig helt klare i min erindring. Jeg husker tydeligt, hvordan det var at sidde der ved spisebordet og spise den lækre julemad, men hvordan man samtidig sad med sommerfugle i maven og næsten ikke kunne spise af ren spænding for, hvad der var i de mange pakker under juletræet. Selvom jeg absolut elskede andesteg, flæskesteg og brun sovs med kartofler, for ikke at forglemme de knasende flæskesvær, ja så føltes tiden ved bordet som en evighed. Og særligt når mor og far først skulle ud og vaske op og gøre køkkenet rent inden vi kunne komme i gang med at finde pakkerne frem og lægge dem under juletræet. Langt om længe blev det tid, men jeg glemte altid at vi først skulle synge og danse om træet, hvilket jeg godt mente, at man kunne undvære. I dag synes jeg nu, det er hyggeligt. Yes, nu blev det endelig tid til at dele gaver ud. Jeg ønskede mig altid en hel masse legetøj, men fik sjældent alt det jeg havde ønsket mig. Dog var der altid mere legetøj end de kedelige bløde pakker. Heldigvis. Men uanset hvad så var alene hele spændingen omkring gavernes indhold det bedste ved juleaften. Og efter alle pakker var pakket ud, skulle der leges med det hele indtil mor sagde, at nu var det sengetid.