Udtørrer dine blækpatroner også?
Mange mennesker, som har en printer, der bruger blækpatroner, har prøvet at stå i den situation, at patronerne er tørrede ud, fordi det efterhånden er længe siden, at man har haft brug for at printe noget ud. Det kan være rigtig irriterede, fordi patronerne ikke nødvendigvis er tomme. De kan nemlig sagtens være næsten helt fyldte og alligevel tørre ud. En af grundene hertil kan være, at der på selve metalpladen på patronen sidder noget gammelt blæk, som er tørret ind og som derfor blokerer for printerens mulighed for at aflæse patronen. Mange tyer derfor til at smide disse patroner ud, også selv om de måske i virkeligheden vil kunne gøres “køreklar” igen. Det kan nemlig være en god idé at prøve med en fugtig klud eller et stykke køkkenrulle, som man gør vådt. På metalpladen med det indtørrede blæk kan man forsigtigt forsøge at tørre blækket af. Nogle gange må man lægge lidt væbne sig med lidt tålmodighed, da blækket kan være svært at gnide af i første forsøg. Hjælper dette ikke, og ved man, at det eksempelvis er et halv eller helt år siden, man sidst har printet, kan det være, at selve indtørringen er nået ned til det flydende blæk, som derved ikke længere er flyende. I sådan et tilfælde er der ikke andet at gøre end at smide patronen ud og anskaffe sig en ny.