Kig på prisen

Der er efterhånden rigtigt mange af os, der dagligt spiser forskellige slags kosttilskud i form af vitaminer, olier og mineraler. Det er rigtigt godt, og nogle kalder endda den daglige vitaminpille for en slags livsforsikring (eller i hvert fald et skridt i retningen mod et godt helbred hele livet). Det har producenter og sælgere af kosttilskud selvfølgelig opdaget og der er derfor i dag et ret stort (og uoverskueligt) marked for kosttilskud. Det betyder også at meget kosttilskud sælges til overpriser. Som udgangspunkt skal man vælge sine kosttilskud i forhold til ens personlige behov, da vi ikke alle har brug for det samme. Unge kvinder mangler for eksempel ofte jern. Kvinder der bruger p-piller mangler tit kalk. De fleste danskere mangler D-vitamin. Men altså: overvej dit personlige behov. Og kig så på prisen. Der er ingen grund til at købe mærker der er dobbelt så dyre (eller mere) end andre mærker. I Danmark er alle kosttilskud, der sælges i butikkerne, godkendt af fødevarestyrelsen og indeholder hvad der står på bøtten. Og A-vitamin er altså A-vitamin, så der er absolut intet grundlag for at det ene mærke skal være meget dyrere end det andet, hvis de ifølge varedeklarationen indeholder det samme.

9. juli 2011
Posted in Ikke kategoriseret — Per @ 15:36

Ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed til kommentarer til dette indlæg.

Beklager, du kan ikke skrive kommentarer i øjeblikket.